Nye direktører starter her

Hvis du har en forretningsidé, ambitioner og lyst til at blive selvstændig...

…så kan du gennem et professionelt kursusforløb træne en lang række af de færdigheder, der gør forskellen mellem succes og fiasko.

Du vil få professionel feedback på din ide - og på din evne til at fremlægge den overbevisende.

 

Jeg var i 2006 initiativtager til og Projektleder for oprettelse af en iværksætterhøjskole for iværksættere med vækstønsker og -potentiale. Iværksætterhøjskolen startede som et helt nyt initiativ i det jysk-fynske erhvervssamarbejde.

 

Uddannelsen og træningen på Iværksætterhøjskolen foregår over tre weekender. Her møder du undervisere med faglige og praktiske spidskompetencer. Du vil også møde kendte erhvervsledere, som ved hvad der kræves for at få succes. De har selv bevist det. Og de kan også fortælle dig, hvordan du undgår alle faldgruberne.

 

Foreløbig har 113 kursister deltaget i et forløb på Iværksættterhøjskolen. Den har dog været hvilende de seneste år på grund af manglende kapacitet.

 

Du kan se mere i denne brochure samt på www.iv-hojskole.dk.